IT Sikkerhed

Er du nu helt sikker?

Sikkerhed

Det er faktisk nemt at gøre en computer
100 % sikker og garantere, at der ikke sker angreb eller infektion. Bare træk netværksstikket ud, og lad være at give maskinen disketter, cd'er og usb-nøgler. Allerbedst er selvfølgelig, hvis den holdes slukket.

Der bliver sagt og skrevet meget om sikkerhed. Hvad er mundgas, og hvornår er der reelle sikkerhedsrisici, som man med fordel kan beskytte sig imod?

Vi lever i en verden, hvor respekten for din tid, penge, ressourcer og indsats desværre ikke altid er som man kunne ønske. Elektronisk hærværk finder sted hele tiden, og det automatiseres, så man end ikke behøver gøre sig uvenner med nogen for at blive offer for angreb. Derudover er der også et sikkerhedsaspekt i tingenes tilfældige gang. Der sker ting, som ikke skyldes onde hensigter, men som alligevel kan få negative konsekvenser.

Beskyttelsen består både af forebyggelse - firewall, der sikrer mod indtrængen, antivirus og spamfilter, der sikrer mod angreb og infektion - og backup, der sikrer at du har dine data, også selvom et angreb eller et uheld skulle indtræffe.

© 2017 Datalogik, Alle rettigheder forbeholdt