Samhandelsbetingelser

Rene linjer

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for leverancer fra DATALOGIK AS

1. AFTALER 

For alle leverancer af varer og ydelser fra DATALOGIK A/S gælder nærværende almindelige salgs- og leveringsbetingelser, med mindre andet måtte være skriftligt aftalt. 

2. TILBUD/PRISER 

Opgivne priser er ekskl. moms og andre udgifter. De opgivne mål og andre tekniske specifikationer i tilbud og katalogmateriale er af vejledende karakter, og DATALOGIK A/S påtager sig intet ansvar for fejl i dette materiale. DATALOGIK A/S tager i alle tilbud forbehold for udgåede / udsolgte varer.
De anførte priser er de på ordreafgivelsesdatoen gældende, eller jf. tidligere udarbejdede tilbud. DATALOGIK A/S forbeholder sig ret til at regulere priser uden varsel som følge af ændringer i DATALOGIK A/S’ indkøbspriser, valutakurser, afgifter, interne eller eksterne forhold m.v. 

3. ANNULLERING

Annullering af ordrer accepteres ikke for varer, der ikke lagerføres, eller som er købt specielt til kunden, medmindre vor leverandør accepterer annullering. DATALOGIK A/S forbeholder sig ret til at opkræve et afbestillingsgebyr til dækning af forsendelse og afbestillingsgebyr hos vores leverandør.

4. LEVERING

Alle leverancer sker, med mindre andet er skriftligt aftalt, AB fabrik (Ex Works, jf. INCOTERMS 2000) fra DATALOGIK A/S’ lager, eller direkte fra en eventuel underleverandør. Eventuel forsendelse fra DATALOGIK A/S’ adresse sker således for kundens regning og risiko.
DATALOGIK A/S angiver på tilbud, ordrebekræftelser mv. vejledende leveringstider på produkterne. Afvigelser herfra kan forekomme og kompensation herfor ydes ikke. 

5. EJENDOMSFORBEHOLD

DATALOGIK A/S beholder ejendomsretten til det solgte indtil fuld og endelig betaling har fundet sted. 

6. RETURNERING AF VARER 

Returnering af bestilte og leverede varer kan kun finde sted efter forudgående aftale med DATALOGIK A/S herom. Returnering af varer, som ønskes krediteret, skal ske inden 8 dage i ubeskadiget original emballage. Fragt og evt. gebyr krediteres ikke. Hvis ikke alt er intakt eller de 8 dage er overskredet, kan DATALOGIK A/S ikke påtage sig at kreditere varen. SOFTWARE TAGES IKKE RETUR.

7. REKLAMATION OG GARANTI 

Indsigelser mod de på en faktura anførte vilkår og specifikationer skal ske inden 5 arbejdsdage fra modtagelsen af fakturaen. 

Reklamationer vedrørende mangler, der kan konstateres ved en undersøgelse af varen ved modtagelsen, skal ske uden ugrundet ophold og senest 3 arbejdsdage fra varens modtagelse. 
DATALOGIK A/S yder på nye fysiske varer 6 mdr. garanti fra leveringsdato. Ved eventuel leverandørgaranti udover 6 mdr. ydes garantireparation hos leverandøren, og der må på en del produkter påregnes en længere reparationstid. Garantien dækker fabrikations- og materialefejl. 
Garantien bortfalder ved 
a. Konstatering en fabrikations- eller materialefejl efter garantiens udløb
b. Hvis manglen er forårsaget af kunden, eksempelvis som følge af fejlagtig eller uautoriseret reparation eller brug. 
c. Alle udefrakommende påvirkninger, samt reparationer og bearbejdninger uden DATALOGIK A/S’ godkendelse
d. Hvis serienummer er fjernet eller ødelagt, samt hvis varen har været tilsluttet forkert eller ukorrekt spænding/strømart.
e. Utilstrækkelig og/eller uhensigtsmæssigt vedligehold (herunder tænkes på manglende rengøring samt rengøring med uegnede rengøringsmidler, udsættelse for fugt eller for høje eller lave temperaturer).
DATALOGIK A/S YDER INGEN GARANTI PÅ LEVEREDE YDELSER. Under ydelser henregnes også abonnementsydelser og udvikling af programmel.
SOFTWARE OG OPSÆTNING HERAF ER IKKE UNDERLAGT GARANTI.

7.1 Ved garantireparation

Ved garantireparation skal kopi af faktura samt nøjagtig fejlbeskrivelse følge produktet. Såfremt varen eller dele heraf viser sig at være mangelfuld eller fejlbehæftet, og DATALOGIK A/S kan lastes herfor, er DATALOGIK A/S forpligtet til inden for rimelig tid at afhjælpe manglen eller erstatte det leverede med varer af tilsvarende kvalitet. Er produktet udgået af varesortimentet, er DATALOGIK A/S berettiget til at erstatte varen med en nyere, tilsvarende eller større model. DATALOGIK A/S forbeholder sig ret til at sende varen til reparation hos fabrikanten. I så fald er kunden nødsaget til at afvente varens returnering. Disse forhold er at betragte som afhjælpning inden for rimelig tid, idet DATALOGIK A/S ikke er herre over returneringstiden fra fabrikanten. Såfremt DATALOGIK A/S tilbyder en sådan afhjælpning af manglen eller ombytning til et produkt med samme specifikationer, er kunden ikke berettiget til at hæve købet eller til at kræve erstatning som følge af manglen. DATALOGIK A/S er uden ansvar for enhver forsinkelse som følge af afhjælpningen eller ombytningen. Garantien er at regne fra den oprindelige købs- / leveringsdato, selvom en vare er blevet repareret. Såfremt en vare, der er returneret som garantireparation, intet fejler, vil kunden blive debiteret et eftersynsgebyr + forsendelsesomkostninger.
DATALOGIK A/S er udelukkende forpligtet til at afhjælpe den konstaterede mangel eller fejl. Reetablering af programmer, data og øvrige funktioner påhviler kunden selv. Såfremt kunden ønsker sådan reetablering udført af DATALOGIK A/S, faktureres efter normal timetakst for dette arbejde.
Garantireparation udføres altid som udgangspunkt på DATALOGIK A/S’ adresse, således at kunden efter anmodning er forpligtet til at returnere varen til DATALOGIK A/S og afholde de hermed forbundne omkostninger. Efter endt reparation eller udskiftning afhenter kunden for egen regning det reparerede eller udskiftede på DATALOGIK A/S’ adresse. Skader opstået under transport i forbindelse med en reklamation er DATALOGIK A/S uvedkommende.
DATALOGIK A/S påtager sig intet ansvar for skader, der er opstået ved forkert brug af vore produkter.
Ejendomsretten på erstattede eller udskiftede dele overgår til DATALOGIK A/S.

7.2 Reparation uden for garanti

Reparation af varer uden for garanti faktureres efter normal timetakst. I denne pris indgår ikke reservedele. Der faktureres mindst en halv time.

8. TAB AF DATA

DATALOGIK A/S friholder sig for ansvar af enhver karakter omfattende tab af kundens data. DATALOGIK A/S opfordrer derfor kunden til løbende at tage kopi/backup af samtlige data. DATALOGIK A/S forventer, at der er taget daglig kopi/backup samt inden servicebesøg, og kan ikke holdes ansvarlig for datatab af nogen art i forbindelse med, men ikke afgrænset til, service, overvågning, tyverisikring, fejl, hackere, virus eller afvikling af programmel udviklet eller leveret af DATALOGIK A/S. 
I forbindelse med tyveri af udstyr eller indikation herpå, kan data blive slettet for at forhindre tredjemand uberettiget adgang. Denne mekanisme kan i visse tilfælde forhindres udløst eller være deaktiveret, og DATALOGIK A/S kan ikke holdes ansvarlig for konsekvenserne af tredjemand adgang til data.
Kunden er altid selv ansvarlig for at sikre sig kopi/backup, medmindre der foreligger skriftlig aftale om overdragelse af dette ansvar til DATALOGIK A/S. Kunden opfordres altid til at holde sig forsikret mod datatab såvel tilsigtet som utilsigtet.

9. HOSTEDE LØSNINGER

Services samt produkter, der leveres af DATALOGIK A/S i hosted form, er, medmindre andet er skriftligt aftalt, uden garanti for tilgængelighed. DATALOGIK A/S er ikke ansvarlig for tab af data, manglende tilgængelighed, fejlfunktion eller forringet kvalitet.
Ved hosted backup opbevarer DATALOGIK A/S kundens data på to adskilte lokationer og tilstræber, at data bevares ved interne nedbrud mv. hos DATALOGIK A/S. DATALOGIK A/S er ikke ansvarlig for tab af data ved hosted backup og er ikke forpligtiget til at udlevere data inden for en given tidsramme, medmindre der foreligger skriftlig aftale herom. Data er krypteret, og det påhviler kunden at opbevare krypteringsnøgle forsvarligt. Ved tab af krypteringsnøgle kan data ikke gendannes, og DATALOGIK A/S kan ikke holdes ansvarlig herfor.
Abonnementsaftaler løber ét år ad gangen med startdato fra igangsættelsestidspunktet og gentegnes automatisk, medmindre det er opsagt. Rettidig opsigelse modtages skriftligt senest 8 uger før udløb. Ændring i abonnementsstørrelse (eksempelvis øget kapacitet på backup) påvirker ikke periodefastsættelsen. Abonnementer faktureres årligt forud, medmindre skriftlig aftale om andet foreligger. Abonnementsperiode og opsigelse ændres ikke ved et evt. kortere eller længere faktureringsinterval.

10. ANSVARSBEGRÆNSNING OG FORBEHOLD

I det omfang DATALOGIK A/S er ansvarlig over for kunden, er DATALOGIK A/S’ ansvar begrænset til det direkte tab, og omfatter således ikke følgeskader på tilsluttet udstyr og indirekte tab såsom tabt arbejdsfortjeneste, transportomkostninger, driftstab, installationsomkostninger, omkostninger til tredjemand m.v. DATALOGIK A/S påtager sig intet ansvar som følge af kundens retsforhold over for tredjemand. I forbindelse med en ophævelse af et køb kan kunden ikke kræve højere pris end gældende dagspris på ophævelsestidspunktet.
Medfølgende manualer til DATALOGIK A/S’ varer forekommer hyppigt på engelsk, og kunden kan ikke rette krav mod DATALOGIK A/S om, at disse skal være på dansk.
Der tages forbehold for trykfejl, pris- og kursændringer samt ændringer i produkternes specifikationer.
Videregående krav om skadeserstatning honoreres ikke. 

11. PRODUKTANSVAR 

Der henvises til dansk rets almindelige regler herom, idet DATALOGIK A/S dog udtrykkeligt forbeholder sig ikke at være ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab. 

12. SERVICE

Al assistance betragtes som fakturerbar assistance. Faktureringen vil normalt foregå efter hver udførelse, uanset om kunden betragter en evt. sag som løst eller ej.
DATALOGIK A/S er, medmindre der foreligger skriftlig aftale og tilhørende abonnement på tilkaldegaranti, ikke forpligtiget til at reagere på kundens forespørgsel indenfor en bestemt tid, men reagerer så hurtigt som muligt og tilstræber generelt at løse indkommende opgaver inden for 4 arbejdsuger.
Enhver aftale om assistance eller servicebesøg er med forbehold for sygdom, andre akutte kundesager mv. og DATALOGIK A/S kan ikke holdes ansvarlig for tab eller skade som følge af aflyste servicebesøg eller udsættelser.
DATALOGIK A/S forbeholder sig til enhver tid retten til at afvise kundens ønske eller ordre om assistance.
Ved assistance på hverdage efter kl. 17 og indtil kl. 20 påregnes et tillæg til den almindelige timetakst på 50%. Ved assistance på hverdage fra kl. 20 og indtil kl. 8 samt i weekender og på helligdage og almindelige fridage påregnes et tillæg til den almindelige timetakst på 100%.

13. BETALING 

Betaling sker såfremt intet andet er skriftligt aftalt, netto kontant løbende måned plus 10 dage dage fra fakturadato. Ved for sen betaling pålægges rykkergebyr i henhold til rentelovens § 9b stk. 2. Dertil tillægges morarente på 2% af fakturabeløbet pr. påbegyndt måned. Eventuelle aftalte fravigelser herfra vil fremgå af ordrebekræftelse/faktura.
DATALOGIK A/S forbeholder sig til enhver tid retten til at ændre kundens betalingsbetingelser til forudbetaling.

14. TVISTER 

Tvister, som udspringer af leverancer fra DATALOGIK A/S, skal afgøres efter dansk ret. Værneting er Retten i Vejle.

© 2017 Datalogik, Alle rettigheder forbeholdt