Cookiepolitik

Cookies er en basal teknologi på hjemmesider. Det bruges af alle - og misbruges af meget få.

Hvad er Cookies

Cookies bruges af stort sagt alle hjemmesider. Det er en teknologi, som får dit besøg på hjemmesiden til at være en række af handlinger i stedet for at hvert klik er et nyt besøg set fra serverens side. Det er altafgørende for oplevelsen på siden, og Internettet ville være ubrugeligt uden en sådan teknologi.

Cookies er i sig selv ikke skadelige - men lige en almindelig elastik heller ikke er skadelig, så kan man principielt skyde den i øjet på en anden - og det gør jo ondt.
Derfor har EU besluttet, at alle virksomheder indenfor EU skal fortælle, hvad de bruger cookies til. Jeg tror godt, at vi kan regne med, at alle dem, som misbruger cookies, så ikke vil fortælle lige netop det. I stedet er resultatet, at alle virksomheder i EU skal belastes med at skrive en længere smøre om cookies, som reelt set er ligegyldig, og som blot forringer oplevelsen af hjemmesiden.
Samtidig får EU mulighed for at uddele småbøder til dem, som ikke helt forstår at få informeret på korrekt vis.

I sidste ende giver reglen altså:
- En masse arbejde til de lovlydige virksomheder
- En ringere oplevelse for brugerne
- Mulighed for ekstra indtægt for EU, så der er råd til nogle flere diæter og turer i Bruxelles taxaer.

De virksomheder, som ikke bruger cookies på lovlig vis, har jo allerede brudt loven, og det vil derfor næppe gøre dem søvnløse, at de glemmer at informere om det. De løber langt større risici andre steder.

Det mest fjollede er, at da teknologien udvikler sig langt hurtigere end EU kan drømme om, så kan man allerede udføre sin ondsindede sporing ved teknologier, der ikke bruger cookies - og i øvrigt slet ikke kan afsløres.

Men hvad med Datalogik

Vi bruger Cookies på datalogik.dk til at indsamle statistik om brugen af hjemmesiden. Det bruger vi det meget populære Google Analytics til.

Kan jeg blive fri for Cookies på datalogik.dk

Ja. Det er egentligt ikke så interessant. Men EU har bestemt, at du skal vide, hvordan du kan:
Du kan slå cookies fra i din browser. Så vil du også hurtigt forstå, hvad vi mener med, at cookies er nødvendige for at få en god oplevelser Internettet.
Du har jo selvfølgelig også muligheden for at skynde dig væk, slukke din computer og evt. læse en bog i stedet ...

Rent teknisk kunne vi faktisk godt spørge dig om du ville acceptere cookies. Men hvis du så svarer nej, så skal vi jo huske, at du har svaret nej.. og det kan kun gemmes i en cookie. Så bliver det hele lidt søgt, ikke?


Alternativt kan du læse næste afsnit - der kommer den information, som du nok ikke får andre steder.

Det interessante spørgsmål...

Kan jeg blive fri for de skadelige cookies, der truer mit privatliv? Og hvad med de nye teknologier, der gør det samme, men som EU bare endnu ikke har fået forståelse for?

Ja; det kan du - et stykke hen ad vejen i hvert fald. Men du kan ikke stole på den enkelte hjemmeside. Du kan heller ikke bare deaktivere cookies i din browser: Dels er en dårlig løsning og dels så er cookies kun een af de måder, du kan spores på.

I stedet skal du installere en komponent, som sørger for at slukke for al sporing. Her anbefaler vi at bruge programmet Ghostery, der kan tilføjes til din browser uanset type. Det er gratis og virker godt. Her kan selv afgøre, hvad du vil tillade, og hvad du ikke vil.

Så er du lidt sværere at spore. Hvis serveren vil spore dig, kan den dog sagtens alligevel. Din maskine har nemlig et fingeraftryk, som du ikke så let kan sløre. Det kommer EU nok aldrig til at fatte, og derfor har EU-lovgivningen ingen effekt for dem, som ondsindet vil spore dig.

Lovens største effekt bliver at være til gene for virksomheder og borgere i EU.

© 2017 Datalogik, Alle rettigheder forbeholdt