Nyhedspost - May 15, 2017

Image

I fredags blev det meste af verden ramt et stort hackerangreb, som fik hospitaler til at gå i sort, bilfabrikanter til at stoppe samlebåndene og tvinge en masse små og store virksomheder til at lukke ned. Mange med tab af data.

Danmark gik stort set uden om angrebet, fordi vi alle havde fri. Det var nemlig den særlige danske helligdag, St. Bededag.

Men det betyder, at angrebet kan ligge og vente på os hertil morgen - i form af mails med vedhæftninger eller links.

Angrebet er en ny type, som udnytter en sårbarhed i alle versioner Microsoft Windows. Sårbarheden blev fundet og udnyttet af det amerikanske spionorgan NSA, som holdt denne viden tæt for at kunne udnytte den via et værktøj, de selv udviklede - uheldigvis blev værktøjet stjålet og er nu ude i det.

Microsoft har rettet fejlen og vi har i Datalogik arbejdet hårdt på at opdatere alle systemer - både vores og kunderne. Men det betyder ikke, at du er sikker, for angrebet benytter også de mere manuelle metoder, hvor de lokker dig som bruger til at klikke på et link eller en vedhæftet fil.

Hvis du først bliver angrebet skal du omgående slukke din og alle andre computere. Serverne skal også slukkes. Du skal også straks kontakte vores sikkerhedsteam, som vil tage over.

Du kan kontakte os på 70203703. Hvis du har brug for os uden for åbningstid, så ring til 30274000.

© 2017 Datalogik, Alle rettigheder forbeholdt